Guld obsidian der er en vulkansk glasagtig bjerg-art, indeholder små gaslommer der reflekterer lyset med et gyldent skær. Den har været kendt siden den græske og romerske oldtid. Obsidian har fået sit navn efter romeren Obsius, der ifølge Plinius skulle have fundet den første gang i Etiopien. Grækerne har kendt den længe før, hvor de kaldte den liparaios efter fundstedet på den Liparischen ø. Obsidian har i tidens løb haft mange navne, men først ved A.G. Werner fik den det gamle latinske navn tilbage.
De nord- og mellemamerikanske indianere forarbejdede obsidianen til skarpe knive, spyd- og pilespidser samt spejle, øreringe, halskæder og til udsmykning af festdragter.
Obsidianen har fået sin glasstruktur, idet lavaen fra vulkanudbrud, hurtigt er blevet afkølet ved mødet med vandet eller den kolde luft, og den har derfor ikke nået at danne krystalstruktur. Den tilhører det amorfe krystalsystem og oxide mineralklasse.
Obsidianen kaldes også stenhuggerens skræk, idet den er meget hård og uden spalteretninger.
Synonym: Gylden obsidian
Mohs: 5 – 5½
Kemi: SiO2+H2O+Fe2O3+ andre mineraler
= Siliciumdioxid
Land: Mexico
Chakra: Rod, krone
Egenskab: Modløshed, stress
Guld obsidian er god til at skabe kontakt med andre, og vise den indre skønhed. Det er også en god hjælp til at lære os om splittelse og egoisme.